St. Binderup Orienteringsklub, Himmerland

"Find Vej i Jenle og Søttrup plantager"

Et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Sparekassen Himmerland, Vesthimmerlands kommune og St. Binderup Orienteringsklub har medført et nyt sæt faste orienteringposter i Søttrup og Jenle plantager.

En stor mulighed for at træne både hjerte og hjerne i et skønt naturområde.

Der er 3 startsteder, hvor du kan parkere bilen. Herfra kan du lave den rute, som du har lyst til eller løbe rundt til lige netop de poster, som du har lyst til at finde. På hver post er der en klippetang, hvor du kan klippe i kortets kant. Samtidig sidder der en bogstavskode, som er unik for hele Danmark.

De faste poster indgår i "Find Vej i ...." konceptet, der er en del af Dansk Orienteringsforbund. Støttet af Dansk Idrætsforbund. Konceptet er landsdækkende.

Du kan downloade 2 muligheder:

Print kortene må gerne printes(gerne laser i farver), så du kan tage dem med i skoven.

Senere vil der her på siden komme forslag til løbsruter.

En familie, som ønsker en gåtur i skoven, har også mulighed for at finde poster. Enten ved at printe ovenstående kort og/eller ved at downloade og printe en vandretursfolder med posterne på.

Samarbejdet mellem alle 4 aktører har givet mulighed for en unik oplevelse ved hjælp af vandretursfolderen. Poster, som har et sort ciffer på kortet, har en beskrivelse af naturen ved posten. Det vil sige at samtidig med at man finder poster, har man en unik mulighed for at få noget at vide om skoven. Disse poster kalder vi formidlingsposter.

Samtidig kan du ved posterne med sort ciffer, få et forslag til lidt motionsøvelser.

Du/I må meget gerne dowloade flere typer af kortene, printe dem og tage dem med i Søttrup og Jenle plantager. Husk at tage kortene med hjem - så forbliver naturen pæn og ren. Både for publikum og for ejerne af skoven.

Ejer af Søttrup plantage er Sparekassen Himmerland. Ejer af Jenle Plantage er Naturstyrelsen.

Ønsker du yderligere oplysninger om at finde vej i en skov, er du meget velkommen til at kontakte St. Binderup Orienteringsklub. Vi giver meget gerne råd og vejledning. Se Hovemenupunktet "Kontakt os".

Naturstyrelsen har desuden deres egen side vedrørende plantagerne: Der er yderligere muligheder for opgaver i skoven. Klik her

Du ønskes held og lykke med turen i skoven!


Copyright © 2013. All Rights Reserved.